Skolestart

Forventningsfulde startede Annemette og Rasmus i hhv. Carlisle High School og Wilson Middle School en tidlig mandag morgen sidst i august. Den første uge har været meget overvældende for dem, da den amerikanske skole er noget anderledes end den danske, og det har været med ondt i maven, at de er taget i skole hver dag ind til nu.

Der er utrolig mange regler, og eleverne bliver vurderet hele tiden via et sindrigt pointsystem. Så frygten for at gøre noget forkert eller ikke at have lavet lektierne, fordi man ikke lige har fanget, hvad læren har sagt, der har været værst for dem begge.

Her har læreren et fast lokale, så det er eleverne, der må skifte klasselokale efter hver time. Der er ikke tid til meget pjat, da der kun lige er tid til at skifte lokale i frikvarterene, og det er kun tilladt at opholde sig i klasselokalerne i timerne og i kantinen i spisefrikvarteret. Skal man på toilettet eller på biblioteket eller lignede, skal man have en skriftlig tilladelse på sig. Ikke underligt at unger føler det som at være i fængsel. Jeg fortalte en amerikaner, hvordan det foregår i Danmark, og hun spurgte: "Hvordan sikre i, at børnene ikke smadre skolen, når læreren vender ryggen til?". Mit svar var: "Vores børn er meget velopdragne...". Ingen tvivl om at vores sociale system er med til at sikre, at vi på skolerne ikke slås med de samme problemer, som amerikanerne oplever. Carlisle er heldigvis en meget fredelig by uden de store problemer.

Lærerne underviser kun i et fag, så en dag for dem er ofte at give den samme undervisning til 5 forskellige klasser i løbet af dagen. Til forskel fra Danmark tæller lektier ikke meget. I papirerne fra High School stod der ligefrem, at lektierne vil blive gennemgået sporadisk, og at man får max point for at aflevere 75% af lektierne, hvoraf 75% skal være løst korrekt. Dertil kommer, at lektierne kun tæller 5% i det samlede pointsystem, mens tests tæller ca. 50%. De fleste tests er udformet, så eleven blot skal vælge 1 ud af 4 svarmuligheder. De skal således ikke bevise, hvordan de kommer frem til resultatet. Annemettes første opgave i engelske, var at skrive et digt om sig selv på mindst 15 linjer. For dette kunne hun få 15 point, heraf ville 5 point blive givet, hvis hun tilføjede et billede af sig selv og 3, hvis hun lavede et par tegninger til digtet...

Kim var nødt til at undervise Rasmus i tysk i ugerne op til skolestart, da Rasmus manglede et halvt års tyskundervisning. Sjovt nok er tysk blevet Rasmus´ yndlingsfag. Dette skyldes ikke mindst lærernes dårlige udtale af sproget, hvilket Annemette også oplever i High School. Hvorfor de begge er foran de øvrige elever. Desværre er undervisningen ofte envejskommunikation, og det er ikke velanset at rette læreren.

Selv for os forældre har det været lidt af en udfordring. Pga. det amerikanske retssystem har skolen det fulde ansvar for børnene fra de stiger på skolebussen om morgenen, til de står af igen om eftermiddagen. Dette har betydet, at Annemette og Rasmus den første dag kom hjem med en centimer tyk stak papirere med regler og tilladelser, som vi forældre skulle gennemlæse og underskrive.

I High School vælger eleverne, hvilke fag de vil have, hvorfor eleverne ikke går sammen med række faste klassekammerater, men har timer med forskellige elever i hvert fag. Annemette har heldigvis fået venner i alle hendes fag, hvilket er alle tiders, da de hjælper hende på vej. Også Rasmus har fået venner, dog kom han hjem og fortalte, at han havde fået en ven, men han ikke vidste om det var en pige eller en dreng...

Ingen tvivl om, at dette år vil give dem begge en masse oplevelser og være en meget lærerigt.