Carlisle PA, USA

Carlisle PA, USA

Min kreative side

Farver

Så har jeg kastet mig over linoleumstryk i flere farver, hvilket betyder, at der skal laves en "plade" for hver farve, hvilke gør processen endnu mere spændende og tidskrævende.


Udgangspunktet er en tegning, som jeg overfører til linoleumsstykkerne.


Som herefter skæres - alt det, der ikke skal have farve fjernes.


Derpå påføres pladerne farve, som trykkes på papir. Ofte skal der flere prøvetryk til og tilretninger i pladerne før resultatet er, som jeg gerne vil have det.


Min kreative side


Et års orlov fra arbejdet giver jo alle muligheder for at kaste sig over noget helt andet, end det man normalt beskæftiger sig med i hverdagen. Da jeg har malet en del i min fritid, var det nærliggende at kaste sig over maleriet. Jeg investerede derfor i en masse maleudstyr, da vi kom herover, men jeg har haft lidt svært med at komme i gang, dels fordi der har været nok af andet at se til, og dels fordi jeg ikke rigtig har fundet inspirationen til det.

Jeg er dog komme i gang med linoleumssnit, hvilket jeg synes er rigtigt spændende at arbejde med, fordi jeg får brugt mine tegneevner, og samtidig skal igennem nogle processer, der gør det til mere end bare en tegning. Desuden kan jeg godt lidt det "udtryk" det efterlader, og endelig kan jeg genbruge snittene i mine malerier. At det lige blev linoleumssnit jeg kastede mig over er lidt af et tilfælde. Vi er blevet tilbudt et gratis kursus på det nærliggende College, men da jeg ikke kan bevise mine evner på et eksamensbevis, var jeg nødt til at tage "begynderkurser", hvilket jeg ikke var interesseret i. Desuden var mængden af kurser begrænset, men et af dem jeg overvejede var netop et, der indeholdt grafisk print, så derfor tænkte jeg, hvorfor ikke bare prøve det af herhjemme.

Så her er lidt eksempler på det, jeg har lavet ind til nu.

Bloo - vores kat i DK

Lille præstekrave


Elge

Klyde


Sølvhejre