Kim og jeg var i går til forældremøde på High School, hvilket gav et rigtig godt indblik i Annemettes hverdag. Fra klokken 7 til 9 om aftenen skulle vi gennemføre Annemettes onsdagsskema, dvs. 10 minutters orientering for hver time og de sædvanlige 5 minutter frikvarter til at gå fra det ene lokale til det næste.
Det var sjovt at høre, hvor mange amerikanske forældre, der beklagede sig over, at det var umuligt at nå fra et klasselokale til det næste på den tid, så vi er ikke de eneste med den opfattelse. Desuden fik vi på egen krop oplevet, hvor lidt sociale man kan nå at være. På gangene mødte vi ofte forældre, som vi kendte, men der var ikke tid til en snak - blot et Hej og Farvel.
Orienteringen i klasser var envejskommunikation, så ikke tid til at lære de andre forældre at kende og få en snak om, hvad der rør sig blandt de unge. Men det var rart at få ansigter på Annemettes lærere og høre, hvad de unge mennesker skal lære i løbet af året og få en fornemmelse af hendes hverdag.
torsdag den 16. september 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar