Carlisle PA, USA

Carlisle PA, USA

mandag den 21. juni 2010

Værtsfamilie


I forbindelse med vores ophold har vi fået tildelt en værtsfamilie - Don og Nancy -, som skal hjælpe os med at falde til. I lørdags var vi inviteret til en gåtur i det grønne samt aftensmad hjemme hos dem.

Don og Nancy er veluddannede, har gode stillinger og hører derfor til den velstillede del af den amerikanske befolkning, hvilke tydeligt kan ses på deres hjem, som er fyldt med antikt legetøj og julepynt - Nancy's passion.

De er meget berejste og har været i stort set hele verden; Kina, Galapagos og Svalbard. Sidstnævnte for at se isbjørne, som Nancy altid har syntes godt om.

Nancy går meget op i den sunde levestil, så maden var super lækker med masser af frugt og grønt, men i en travl hverdag købes det hele færdiglavet, så frugten er udskåret, og kødet skal blot i mikrobølgeovnen. Til vores overraskelse blev maden serveret på paptallerkener, men hvorfor bruge tid på at putte tallerkerne ind og ud af opvaskemaskinen, når man kan nøjes med at smide dem i skraldespanden?

Forholdet til madlavning (eller mangel på samme) står i skærende kontrast til køkkenet, som ofte er kæmpestort. Her med mega komfur og yderligere en ovn og selvfølgelig mikrobølgeovnen samt køleskab, som i standard er dobbelt så bredt som i Danmark.

Snakken gik livligt - især Nancy's. Nancy havde desuden inviteret en veninde og hendes plejedatter, der er 16, og som går på samme High School, som Annemette skal gå på. Pigerne fik en god snak, og da Annemette fik fortalt om Sankt Hans, blev det lynhurtigt aftalt, at vi mandag aften skulle holde Sankt Hans fest for dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar