Carlisle PA, USA

Carlisle PA, USA

onsdag den 23. juni 2010

Sankt Hans

Mandag holdt vi Sankt Hans fest for vores sponsorer Nancy og Don og deres venner Kathy og Marie. Ildfluerne blev hurtigt udkonkurreret af skæret fra det enorme bål - grenaffald, som Don havde samlet sammen de sidste par år og blot manglede et påskud til at få brændt af.

Festen blev afholdt på behørig vis med heks, midsommervise, nationalsang og snobrød. Dog sprang vi blåtalen over, men fortalte i stedet om traditionen, som amerikanerne ikke kender. Snobrød var også nyt for dem, og de kunne tilsyneladende godt lide brødet.

Nancy havde udskrevet en artikel om Danmark og danskerne fra internettet, så vi sluttede aftenen af med en hyggelig snak omkring forskellen mellem amerikanerne og danskerne. Kathy syntes godt om vores vores sundhedssystem, mens vi misundte deres forhold til lokalsamfundet (their community), som er et stort omdrejningspunkt, og som mange støtter via frivilligt arbejde. Netop en konsekvens af et mindre statsligt sikkerhedsnet, som vi som danskere tager for givet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar