Hjemme i Danmark

Så er det snart en måned siden, at jeg har skrevet sidst. Det er ikke fordi den sidste måneds tid har været begivenhedsløse.

Rasmus har desværre haft meget svært ved at falde til i den amerikanske skole og blev til sidst så ked af det, at vi tog den tunge beslutning at vende hjem til Danmark, hvorfor han og jeg fløj hjem til den 23. november. Annemette valgte at blive sammen med Kim og gøre sit år i High School færdig. Så nu er vi en lidt splittet familie, men regner med at benytte enhver ferie til at smutte over Atlanten.

Efter et par dage hos familien på Sjælland vente vi tilbage til Jylland. Rasmus havde valgt at overraske klasse med sin tilbagekomst samt at holde surprise party for dem fredag aften, hvilket var en stor succes.

Heldigvis er Rasmus blevet en glad dreng igen, og nyder at være tilbage i sin gamle klasse. Selv regner jeg med at få lov til at starte på arbejde til februar.

På billedet ses Rasmus med jetlag og en meget glad kat, der er ovenud lykkelig for at have os tilbage.

Ugen der gik

I lørdags afholdt vi traditionel dansk julefrokost for franskmændene, hollænderne, nordmændene, australierne, new zealænderen og en enkelt amerikaner. Frokosten bestod af alt, hvad hjertet kan begære fra sild over rullepølse og æbleflæsk til flæskesteg, and og ris a'la mande med dertil hørende Akvavit og Carlsberg og kirsebærvin. Eftermiddagen var krydret med diverse lege bl.a. konkurrence i at lave juledekorationer ud af piberensere. På trods af Akvavitten var kreativiteten høj. For de fleste af deltagerne var en dansk julefrokost en ny kulturel oplevelse, som de dog alle HYGGEDE sig med.


Tirsdagen bød på Thanksgiving middag i Generalens hjem, hvor vi sad til bords i hallen. Et imponerende hus fra 1930'erne oprindeligt bygget af en advokat. Middagen bestod på traditionel vis af kalkun med kartoffelmos, tranebærkompot, grønne bønner og søde kartofler.

Onsdag aften var der arrangement for alle os internationale. Her hygger Annemette sig med børnene fra Nigeria.

Og her en folk unge mennesker fra hele verdenen.

Min gode veninde Rita, der bor ikke så langt fra os, har to dejlige Sibirian Huskies, som Annemette og Rasmus ofte har fornøjelsen at gå tur med. De sidste par dage har vejret været utroligt smukt med høj sol og 15 graders varme, så her lidt billeder af hundelufterne og de flotte efterårsfarver.

Halloween

Halloween bliver fejret i stor stil herover, og vi var selvfølgelig med på spøgen, så der blev pyntet op både inde og ude.


Mellem 18 og 20 torsdag aften var "trick and treat" - tid, hvor alle børn gik fra hus til hus og fik slik. Vi stak dog af ind til midtbyen af Carlisle til en god ven Kathy. Her sad vi på trappen med en kæmpe kurv fuld af slik og så på de mange flotte udklædninger.

For at de unge mennesker ikke skulle lave ballade, var Halloween festlighederne flyttet fra weekenden frem til torsdag, og de ældre klasser havde fået masser af lektier for. Således havde Annemette 4 tests for til fredag. I nabobyen er festlighederne ligefrem forbudt, hvorfor mange kører til Carlisle for at være med i festlighederne her.


Lørdag aften var Kim og jeg inviteret til Halloween- og udnævnelsesfest for en af de amerikanske officer, og her fik vi serveret hjernemasse... bestående af flødeost og syltetøj.

Nigeriansk barnedåb

I går var vi til nigeriansk barnedåb, hvilket var noget af en oplevelse. Da forældrene er kristne, blev der på vanlig vis bedt bøn og læst op fra biblen, men resten af ceremonien var noget anderledes, end vi er vant til. Salmesangen foregår normalt til dans, men vi nøjedes dog med at sidde ned og klappe til de meget rytmiske toner. Herefter skulle drengen navngives. Præsten fortalte om den nigerianske tradition med at give mange navne, da både forældre, bedsteforældre, tanter og onkler giver barnet et navn. Desuden har navnene betydning, da navnene danner barnets skæbne gennem livet. Den lille purk fik i dette tilfælde seks fornavne. Det første betød, at han var født, mens hans far var over sø (over Atlanten). Et andet navn betød, at han ville samle familien og nationer. Herefter fremsagde vi i kor alle navnene tre gange.

Det hele blev afsluttet med nigeriansk mad og fødselsdagskage, da alle familiens tre børn er født i september.

Gourmetaften

Så er endnu en hektisk uge gået med FLAGS undervisning samtidig med, at Kim har været i Texas i 3 dage, og masser af lektielæsning med Annemette og Rasmus om eftermiddagen og aftenen. Heldigvis er det nogle supersøde mennesker, jeg er på kursus med. Hver kursusdag tager vi ud og spiser frokost sammen. I torsdags var det på den lokale Bosniske café/butik. Her ses fra venstre mod højre: Thomas, Rita (tysker, gift med amerikaner), Selene fra Mexico, Karen, Shelle. Og bagerst: Terry, Young (koreaner gift med amerikaner) og Sarah fra Australien.

Om aftenen var jeg i Gourmetklub. Vi er 12 mennesker, der mødes en gang om måneden for på skift at servere lækker mad for hinanden. Torsdag aften var vores første gourmetaften, og værtinderne lagde hårdt ud med en meget lækker efterårsmenu bestående af tyske løgkage til velkomst, græskarsuppe til forret, indbagt svinemørbrad med tilhørende rødvinspærer og nøddecreme til hovedret og sluttelig græskarostekage. Gruppen består af en blanding af amerikanske hustruer og internationale hustruer, så vi fik snakket en del om forskellige madkulture og bordskikke.

På hjemturen kørte jeg Young, So Yeon og Rita hjem. Både Young og So Yeon er fra Korea, og Rita har boet i Korea i 12 år, så indrømmet jeg forstod ikke meget af samtalen i bilen! Men hyggeligt var det alligevel.

Efter en hektisk uge bliver det rart at slappe af. I dag har Rita og jeg derfor aftalt at tage en smut til IKEA i Maryland (en halvanden times kørsel herfra), så jeg kan få købt dyner - da amerikanernes form for dyner består af en stor fællesdyne uden dynebetræk men i stedet med et lagen under, hvilket jeg endnu ikke har fundet mig til rette i.

International aften

Katastrofen indtræf i går eftermiddag - begge batterier på kameraet var flade, og jeg havde glemt at tage omformeren til opladerens danske stik med. Jeg fik dog taget et enkelt billede!

At dette kan betegnes som en katastrofe skyldes, at vi i går afholdt "international aften", hvor alle vi internationale familier præsenterede vores lande på hver vores lille stand. En ekstrem hektisk, farverig og hyggelig eftermiddag og aften. Arrangementet var en stor succes med mange besøgende og utrolig mange flotte stande.

Danmark blev præsenteres med billeder af natur og seværdigheder, Royal Copenhagens Musselmalede stel, Geoge Jensens julepynt og Lego krydret med sildesalat og Akvavit. Mad og drikke var et stort hit ikke mindst sildesalaten. Amerikanerne var meget overraskede over at finde ud af, at Lego er dansk. Flere sagde til mig; "Jamen jeg har været i Legoland i Californien". Hvorefter jeg kunne fortælle om Legoland i Danmark, som jeg besøgte første gang som 7-8 årig. Ingen tvivl om at Lego er noget af det mest populære legetøj bland børn i hele verden. Som én sagde til mig, så græd hun, det år hendes søn ikke længere ønskede sig Lego i julegave. Legofigurerne, som jeg havde indkøbt til lejligheden, var da også et stort hit blandt alle børnene, så vi endte med at forære dem væk til Marokko og Canada.

Selv fik jeg lejlighed til at tage et smut rundt og smage på mad fra hele verdenen. Jeg kan specielt anbefale kanelkage fra Indonesien, nudeldessert fra Pakistan, tørret frugt fra Columbia, yoghurt fra Bulgarien og klejner (eller noget der ligner) fra Jordan.

Billedet viser i øvrigt James fra England, som var placeret ved siden af os, hvorfra han serverede Pimm's. James var iført kilt, men det lykkes mig desværre ikke trods utallige forsøg at findes ud at, hvad der befandt sig under den.

Home coming

Lørdag var der Home Coming Fest på High School, hvilket krævede, at festtøjet blev fundet frem. For Annemettes vedkommende var det nødvendigt at købe nyt. Hun havde på internettet fundet den sødste kjole, som hun bestilte for 3 uger siden. Da den endnu ikke var dukket på fredag, måtte mor starte bilen og kører omegnen tynd for at finde en anden. Det lykkedes lørdag middag, så var festen reddet.

Aline, som er udvekslingsstudent fra Schweiz, kiggede forbi før festen, hvorefter pigerne drog af sted. Festen varede 3 timer og skulle efter sigende have været ret kedelig.

Siden sidst

Billeder siger mere end ord, så her en række billeder fra de sidste 3 ugers tid.

Til pigeaften med alle tøserne på den lokale italienske restaurant. Bemærk boksene på bordet. Herovre er portionerne kæmpe store, så man spiser sjældent op. Til gengæld tager man gerne resterne med hjem, så det kan ofte blive to måltider.

Forrige søndag var vi en smuttur til Washington D.C. for at shoppe og kigge på museer. Her er Annemette og jeg i botanisk have, mens drenge hyggede sig i Naturhistorisk museum.

Forrige fredag var der fællesarrangement på kasernen. Vi startede med diverse konkurrencer blandt andet i kajaktræk...

... løb med badeballon...

.. og løb med bind for øjnene.

Om aftenen var der bal for os voksne, hvor hvert seminar havde dække op inden for emnet Skibsbrud. Vinderen blev Titanic.

Vi tog den som skibsbrudne på Hawaii.

På et af tøsearrangementerne tog vi på "æblerov" i en have med mere en 40 forskellige æbler.

Her en række teenagere fra blandt andet Japan, Italien, El Salvador, Chile, Brasilien, og Danmark.

FLAGS

Det er desværre noget tid siden.. og som sædvanligt skyldes det en travl hverdag. Underligt at gå fra et fuldtidsjob til ingenting og alligevel have mere travlt end nogensinde før. Annemette og Rasmus er ved at falde til i skolen, men det har krævet en del at komme der til. Kim har normalt undervisning om formiddagen, og en masse lektier/læsning resten af dagen, så ham ser jeg noget mere til, end jeg er vant til. Derudover er kalenderen stadig oversvømmet med arrangementer, så jeg keder mig bestemt ikke.

For at gøre det hele meget lettere har jeg kastet mig ud i noget vildt spændende. De sidste to uger har jeg været på kursus for at blive underviser/facilitator i ledelse og gruppehåndtering. Kurset varer yderligere to uger, som afholdes sidst i oktober. I januar eller marts skal jeg i en uge undervise amerikanske militær hustruer og andre interesserede inden for det amerikanske forsvar. I det amerikanske forsvar bor man oftest på kasserne, og familiernes ve og vel er ansvarsmæssigt placeret hos forsvaret. En stor del af de opgaver, det medfølger, er uddelegeret til hustruerne i form af frivilligt arbejde. Jo længere den bedre halvdel rykker op i rækkerne, desto mere ansvar står hustruen med, hvorfor de tilbyde dette kursus.

Kurset har indtil videre givet en masse i bagagen, som jeg også kan bruge i mit arbejde derhjemme ikke mindst, fordi der punges en masse penge i kurset. Vi har således fået lov til at prøve en masse værktøjer af inden for personlighedstests, læringsstile, lytte stile, menneskelige relationer, konflikthåndtering og lederstile. Derudover har jeg lært 10 vidunderlige mennesker at kende, og dermed også fået mulighed for at komme tæt ind på amerikanerne.


Kurset afholdes i en bygning, hvor andre spændende møder også foregår, hvorfor sikkerheden er meget høj. Lokalerne er spækket med teknologi, hvorfor vi ikke må spise og drikke i mødelokalerne, og al elektronik såsom mobiltelefoner skal være slukkede i bygningen. En morgen spurgte vores underviser, om vi kunne fornemme noget nyt ved vores lokal, hvorefter vi alle kiggede rundt, indtil vi blev opmærksomme på støjen. Det var "hvid-støj", som var sat op, så vi ikke kunne høre, hvad der foregik i mødelokalet ved siden af.

Back-to-School Night

Kim og jeg var i går til forældremøde på High School, hvilket gav et rigtig godt indblik i Annemettes hverdag. Fra klokken 7 til 9 om aftenen skulle vi gennemføre Annemettes onsdagsskema, dvs. 10 minutters orientering for hver time og de sædvanlige 5 minutter frikvarter til at gå fra det ene lokale til det næste.

Det var sjovt at høre, hvor mange amerikanske forældre, der beklagede sig over, at det var umuligt at nå fra et klasselokale til det næste på den tid, så vi er ikke de eneste med den opfattelse. Desuden fik vi på egen krop oplevet, hvor lidt sociale man kan nå at være. På gangene mødte vi ofte forældre, som vi kendte, men der var ikke tid til en snak - blot et Hej og Farvel.

Orienteringen i klasser var envejskommunikation, så ikke tid til at lære de andre forældre at kende og få en snak om, hvad der rør sig blandt de unge. Men det var rart at få ansigter på Annemettes lærere og høre, hvad de unge mennesker skal lære i løbet af året og få en fornemmelse af hendes hverdag.

Brand?

Amerikanerne elsker parader og i går var ingen undtagelse. Carlisle har tre brandværn, så med en størrelse på 20.000 indbyggere skulle vi være dækket ind. I paraden blev alle byens brandbiler plus nogle stykker fra oplandsbyerne vist frem. Her var både gamle og nye modeller - i alt over 50 køretøjer.

Hyttetur

Mandag var det Labor Day, så Rasmus og Annemette havde en kærkommen forlænget weekend. Vores udlejere havde været så flinke at invitere os op til deres hytte, som ligger oppe i bjergene en halv times kørsel fra os. Her hyggede vi os med nogle af deres venner og fik snakket en del om forskellen mellem Danmark og USA.

Når man snakker med amerikanere er sproget noget af det første de kommer ind på. For os er det naturligt at tage 2 til 3 fremmedsprog i skolen, men mange amerikanere kan kun engelsk, hvilket de selv er kede af. Det er sjovt at høre, hvor imponerede de er over vores engelsk - specielt børnenes. Mange kan slet ikke forstå, at det er muligt at blive så dygtig til et sprog bare ved at gå i skole og bliver ved med at tro, at vi har boet i et engelsktalende land før - eller at vi er amerikanere, der blot har boet i Danmark i en årrække - hvilket min frisør fejlagtigt troede.

Annemette og Rasmus laver S´mores over bålet. S´mores består af grillet skumfiduser med chokolade mellem to grahamskiks.

Nær hytten lå en hyggelig skovsø med sandstrand, der indbød til en svømmetur, hvilket Annemette benyttede sig af sammen med slangerne....

En vandrende pind.

Skolestart

Forventningsfulde startede Annemette og Rasmus i hhv. Carlisle High School og Wilson Middle School en tidlig mandag morgen sidst i august. Den første uge har været meget overvældende for dem, da den amerikanske skole er noget anderledes end den danske, og det har været med ondt i maven, at de er taget i skole hver dag ind til nu.

Der er utrolig mange regler, og eleverne bliver vurderet hele tiden via et sindrigt pointsystem. Så frygten for at gøre noget forkert eller ikke at have lavet lektierne, fordi man ikke lige har fanget, hvad læren har sagt, der har været værst for dem begge.

Her har læreren et fast lokale, så det er eleverne, der må skifte klasselokale efter hver time. Der er ikke tid til meget pjat, da der kun lige er tid til at skifte lokale i frikvarterene, og det er kun tilladt at opholde sig i klasselokalerne i timerne og i kantinen i spisefrikvarteret. Skal man på toilettet eller på biblioteket eller lignede, skal man have en skriftlig tilladelse på sig. Ikke underligt at unger føler det som at være i fængsel. Jeg fortalte en amerikaner, hvordan det foregår i Danmark, og hun spurgte: "Hvordan sikre i, at børnene ikke smadre skolen, når læreren vender ryggen til?". Mit svar var: "Vores børn er meget velopdragne...". Ingen tvivl om at vores sociale system er med til at sikre, at vi på skolerne ikke slås med de samme problemer, som amerikanerne oplever. Carlisle er heldigvis en meget fredelig by uden de store problemer.

Lærerne underviser kun i et fag, så en dag for dem er ofte at give den samme undervisning til 5 forskellige klasser i løbet af dagen. Til forskel fra Danmark tæller lektier ikke meget. I papirerne fra High School stod der ligefrem, at lektierne vil blive gennemgået sporadisk, og at man får max point for at aflevere 75% af lektierne, hvoraf 75% skal være løst korrekt. Dertil kommer, at lektierne kun tæller 5% i det samlede pointsystem, mens tests tæller ca. 50%. De fleste tests er udformet, så eleven blot skal vælge 1 ud af 4 svarmuligheder. De skal således ikke bevise, hvordan de kommer frem til resultatet. Annemettes første opgave i engelske, var at skrive et digt om sig selv på mindst 15 linjer. For dette kunne hun få 15 point, heraf ville 5 point blive givet, hvis hun tilføjede et billede af sig selv og 3, hvis hun lavede et par tegninger til digtet...

Kim var nødt til at undervise Rasmus i tysk i ugerne op til skolestart, da Rasmus manglede et halvt års tyskundervisning. Sjovt nok er tysk blevet Rasmus´ yndlingsfag. Dette skyldes ikke mindst lærernes dårlige udtale af sproget, hvilket Annemette også oplever i High School. Hvorfor de begge er foran de øvrige elever. Desværre er undervisningen ofte envejskommunikation, og det er ikke velanset at rette læreren.

Selv for os forældre har det været lidt af en udfordring. Pga. det amerikanske retssystem har skolen det fulde ansvar for børnene fra de stiger på skolebussen om morgenen, til de står af igen om eftermiddagen. Dette har betydet, at Annemette og Rasmus den første dag kom hjem med en centimer tyk stak papirere med regler og tilladelser, som vi forældre skulle gennemlæse og underskrive.

I High School vælger eleverne, hvilke fag de vil have, hvorfor eleverne ikke går sammen med række faste klassekammerater, men har timer med forskellige elever i hvert fag. Annemette har heldigvis fået venner i alle hendes fag, hvilket er alle tiders, da de hjælper hende på vej. Også Rasmus har fået venner, dog kom han hjem og fortalte, at han havde fået en ven, men han ikke vidste om det var en pige eller en dreng...

Ingen tvivl om, at dette år vil give dem begge en masse oplevelser og være en meget lærerigt.

Skoleklar

I morgen starter Annemette og Rasmus i skole, hvilket selvfølgelig giver sommerfugle i maven - ikke mindst, fordi det amerikanske skolesystem er noget anderledes end det danske. I landet hvor den enkeltes frihed værdsættes højt, er der regler for, hvordan man opfører sig, såvel i skolen som i skolebussen. I sidstnævnte er der opsat kameraer og mikrofoner, og eleverne kan blive straffet for dårlig opførsel og beskidt sprog. Skoledagen starter kl. 7.49 og slutter 2.35 hver dag med mellem 2 og 7 minutters frikvarter mellem hver time, kun lige nok til at skifte klasselokale. Spisefrikvarteret er på 25 minutter, hvor eleverne skal nå ned i kantinen, stå i kø og købe mad og nå at spise den. Desuden er der regler for, hvilket tøj man må have på, hvilket bl.a. indebærer:

• Ingen hovedbeklædning eller solbriller.
• Ingen smykker af nogen art.
• Ingen bare skuldre eller maver.
• Undertøj må ikke være synligt.
• Shorts, nederdele og kjoler skal være i fingerspidslængde.

Idrætstøjet er obligatorisk - grønne shorts og hvid eller grå T-shirt. I High School kan man vælge forskellige sportsgrene, men kun de bedste optages på holdene. Der findes stort set ikke andre muligheder for at dyrke sport. Skolerne er aflukkede i skoletiden, hvorfor der ikke er mulighed for at komme ud i frikvarterene og få frisk luft. Overtrædes reglerne betyder det eftersidning, og man fratages muligheden for at deltage i skolefesterne. Herudover er der selvfølgelig prøver en gang om ugen og eleverne får konstant karakterer, hvilket vi forældre forventes at følge skarpt op på...

Ikke så underligt at sommerfuglene flakser lidt rigeligt i øjeblikket, men jeg er ikke i tvivl om, at Annemette og Rasmus nok skal klare sig godt :-)

Bamser og fødselsdag

Tirsdag i sidste uge var det endnu engang "Conversation and Culture" for os internationale hustruer. Turen gik til Gettysburg, hvor de historiske slagmarker fra borgerkrigens afgørende slag ligger - forbi disse og til det nærlæggende Bamse-indkøbscenter... en treetagers bygning fyldt med bamser, alle lavet i Kina ... Jeg havde nu foretrukket at se nærmere på slagmarkerne!

Efterfølgende var vi nogle stykker, der benyttede lejligheden til at tage i det lokale outlet-center for at shoppe i 4-5 timer. God motion der gav ømme arme og ben. Gevinsten var bl.a. cowboybukser til 60,- kr. stykket.

Onsdag aften havde jeg inviteret alle mine "kollegaer" til en aften i byen uden mænd og børn - en tilbagevendende begivenhed. Jeg havde valgt en kinesisk buffet, hvor man kan spise og drikker alt det, man vil for $10, og udvalget er kæmpestort. Super hyggeligt at sidde blandt mennesker fra mere en 15 forskellige lande og bl.a. høre om livet i Sydkorea, Bulgarien og Argentina. Det er meget forskelligt hvor gode engelskkundskaberne er, så jeg er efterhånden blevet helt trænet i at lytte til fransk og spansk.


Vi var nødt til at efterlade vores højt savnede kat, Bloo hjemme i Danmark hos mine forældre. Til vores trøst kommer genboens meget kælne hankat ofte forbi. Han er så kælen, at det næsten er umuligt at fotografere ham, da han helst vil sidde i armene på én.

Som jeg tidligere har beskrevet, er dyrelivet noget andreledes, end det vi er vant til. I den sidste måneds tid er ildfluerne blevet erstattet af et hav af cikader, der synger dagen og natten lang. På det seneste har vi haft besøg på disse fugle, som elsker at spise frøene i vores blomster.


Fødselsdagsfester har der været et par stykker af på det sidste. Fredag i sidste uge var vi til børnefødselsdag i det australske hjem og tirsdag gik turen til det norske hjem. Det sjove var at høre amerikanernes oplevelse af den norske fødselsdag, hvor børnene blot havde frit lejde til at løbe omkring og lege. Kommentaren herfra var - "Jamen, de kan jo godt finde ud af at underholde sig selv". Amerikanske børnefødselsdage er ofte arrangerede med konstant underholdning, og man hyrer gerne hjælp udefra.

Her skæres Lego-fødselsdagskagen ud til den australske fødselsdag, mens alle kameraerne blitzer.

Onsdag var det så Kim's tur til at blive fejret. Jeg købte dog ikke grillen, men valgt i stedet et pulsur med GPS, så han ikke farer helt vild på løbeturene. Vi har længe beundret den høje service i butikkerne, hvor man altid tilbydes hjælp, så snart man kommer indenfor. Jeg har dog senere fundet ud af, at det er begrænset, hvor meget viden ekspedienterne har om de varer, de sælger. Således blev jeg henvist til 3 forskellige afdelinger af butikken og måtte til sidst fortælle en af ekspedienterne, at pulsurene befandt sig i hans montre, selvom han hårdnakket påstod, at det ikke var tilfældet.

Fødselsdagen blev fejret på behørig vis med morgensang og gaveudpakning. Om aftenen var Kim og jeg dog inviteret til reception på kasernen, så vi valgt derfor at udskyde fejringen til dagen efter med barbecue for Kim's "klassekammerater". Heldigvis tager amerikanerne det meget afslappet, og selvom der ikke er stole til alle, så står man da bare og spiser og får en god snak.

Støvsuger, fodbold og bil

Så er endnu en uge fløjet af sted. Søndag havde vi besøg af vores værtsfamilie og militære sponsor - Suzanne samt Katie til en gang barbecue på terrassen. Det var rigtigt hyggeligt, og de var helt vilde med min madlavning - grønkålssalat, vandmelonssalat og auberginesalat. Nancy fra vores værtsfamilie går meget op i den sunde levestil, så det var lige noget for hende. Hun fortalte, at hun for nogle år siden var i Norge for at besøge nogle venner. Her var hun meget overrasket over, at nordmændene ikke havde behov for mikrobølgeovn men i stedet havde varmluftovne og kogeplader, der var magnetiske. Suzanne og Katie anede end ikke, hvad induktion var, så jeg var nødt til at fortælle dem, hvad det gik ud på. De var noget overrasket over at finde ud af, at vi i Europa på nogle punkter er foran amerikanerne. Hvorefter jeg fortalte dem om vores støvsugere... Støvsugning her er et mareridt ikke mindst pga. forkærligheden for langhårede tæpper.

Dyret her, som er helt ny, da den forrige brød sammen, kan til nød finde ud af at støvsuge tæpper, men er ekstrem tung og umulige at komme omkring med. Når det kommer til træ- eller linoleumsgulve står den helt af. Derfor har amerikanerne opfundet alverdens hjælpemidler såsom Swiffer og små ministøvsugere. Hvis bare jeg havde taget min danske med....

Rasmus har været i fodboldskole 3 timer hver dag i denne uge. Her er han blevet trænet af unge spillere fra Manchester United, hvilket har været en rigtig god oplevelse. De første par dage spillede de i 35 graders varme, hvilke var lidt rigeligt, men med masser af vand og isterninger gik det. De blev inddelt i forskellige landshold, og Rasmus var så heldig at komme på det danske. Ud over fodboldtræningen fik de en masse forskellige opgaver, såsom at lave sjove udklædninger og flag til deres hold.

Da pigerne herovre ikke spiller amerikansk fodbold, spiller de i stedet vores form for fodbold eller "soccer", som de kalder det. De sluttede af med en lille turnering, hvor Danmark som sædvanligt ikke løb af med sejren, men dog blev hyldet på behørig vis.

Annemette var i denne uge på babysitterkursus, så hun kan komme til at tjene en masse penge på at passe børn. Kurset var efter sigende lidt kedeligt, men samtidig en god måde at lære mere om forskellen mellem amerikansk og dansk kultur. I forbindelse med førstehjælpeskurset fik hun således at vide, at hun, før hun giver førstehjælp, skal kontakte forældrene og spørge om lov til at gøre det, og at hun skal tage handsker på - lad os håbe at barnet overlever så længe! Desuden må børnene ikke lades ude af syne, ligesom det er forbudt at lade et barn sidde alene i en bil.

Kim har haft en stille uge med undervisning om formiddagen. Tirsdag eftermiddag var han til fysisk test, hvor han fik fortalt at vægten var ok, men at der var lidt for meget fedt på kroppen. Så er det godt, at jeg netop har meldt hele familien ind i det lokale fitnesscenter. Fredag skulle han til engelsk test, som er påkrævet for, at han kan tage en Master. Desværre blev det ikke til noget, da deres internetforbindelse gik ned.

Jeg har også i denne uge haft engelskundervisning. Vores underviser er super god, og udover engelsk får vi lært en masse om hinandens kulturer. Jeg har endda valgt kurser som "Dress for success" fra for at kunne deltage i undervisningen. Tirsdag var jeg sammen med Rhonda fra Canada og Annette fra Holland i fitnesscenter og få undervisning i at bruge deres maskinpark - håber det på sigt kan hjælpe med at stramme lidt op på figuren.

Vejrmæssig har vi efter en meget tør periode for en gang skyld får lidt regn. Dog ikke helt i de mængder som i København, men ... Desuden er temperaturene de sidste par dage faldet til omkring 25 grader, som for os, der er blevet vant til varmen, næsten synes koldt.

For os udlændige synes amerikanernes energiforbrug helt vanvittigt. Air condition kører døgnet rundt alle steder, skuret så langt ned, at man mange steder er nødt til at tage mere tøj på, for at gå indenfor. Vi har dog måtte bøje os lidt med hensyn til transportmidler, da der simpelthen ikke findes offentlige transportmidler, og det derfor er et puslespil at få det til at hænge sammen med en bil. Da vores værtsfamilie have en bil i overskud, og de tilbød os at købe den billigt, slog vi til. Vi har den foreløbig til låns, da vi lige vil have den forbi en mekaniker for at sikre os, at den er helt i orden. Endnu en benzinsluger - en Buick Le Sabre, så nu er der ikke plads til mere i garagen.