Carlisle PA, USA

Carlisle PA, USA

onsdag den 15. juni 2011

Palm Springs

Så er vi vel ankommet til Californien og har nu lagt i alt 9 timer mellem os og Danmark. Her skal vi de næste 14 dage ture rundt og opleve, hvad det vestlige USA kan byde på af storbyer og nationalparker.
Efter 5 1/2 timers flyvetur havnede vi i kolde Los Angeles (25C) og tog herefter en lejebil den 1 1/2 timers køretur gennem ørkenlandet til oasebyen Palms Springs, der byder på 350 solskinsdage og ikke under 20C om vinteren samt alverdens luksus. Vi passerede kæmpe vindmølleparker i det golde landskab med en baggrund af bjerge med snedrys på toppen af de højeste.
Her sniger temperaturen sig op på over 40C, så vi nyder den svalende swimmingpool og et par kolde drinks, inden vi drager videre til Phoenix senere på dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar