Washington D.C.

Mandag i sidste uge var vi på fællestur til Washington D.C. Det er helt klart ikke sidste gang! Byen er utrolig flot, da amerikanerne har haft god tid til at planlægge den, inden den blev bygget og har haft rigeligt med plads at gøre det på. Således består bymidten af en kæmpeplads med Capitol Hill i den ene ende og Lincoln-monumentet i den anden ende med Washington-monumentet (obelisken) i midten. Fra den ene til den anden ende er der ca. 3 km.


Annemette ved Lincoln-monumentet med Washington-monumentet i baggrunden.

Washington-monumentet med Capitol Hill i baggrunden. Hele dette område kaldes The Mall, og på hver side af den brede plæne ligger palæerne tæt. Disse er indrettet som museer, så her er rig mulighed for at få en kulturel og lærerig oplevelse, hvilket vi kun fik set en brøkdel af. Området er derudover fyldt med monumenter over store præsidenter og faldne soldater.

Vi ankom mandag til Arlington kirkegården, hvor mere end 275.000 soldater og pårørende begravet, dog primært faldne soldater fra krige, hvor USA har været involveret. Et enormt område fyldt af lange lige rækker af hvide gravsten.

Ved den ukendte soldats grav var der kransenedlæggelse, hvilket Kim's kollegaer fra Holland, New Zealand og Canada stod for. Vagtskiftet, som foregår hver halve time, var noget af en oplevelse, da det foregik med fuldstændig robotagtige bevægelser.

Det er helt tydeligt at mærke, at amerikanerne sætter deres frihedsfølelse utrolig højt og gør meget ud af at ære dem, der forsvarer og kæmper for den.

Tirsdag til torsdag havde mændene ét program, mens vi kvinder og børn havde et andet. Tirsdag var mændene var således på rundvisning og orientering i Pentagon, mens vi var en tur forbi mindelunden for de mennesker, der omkom ved terroristangrebet mod Pentagon den 11. september 2001. En utrolig flot lund, der består af 184 bænke, som hver bærer navnet på et offer. Bænkene er placeret efter alder fra 3 år til 71 år. De bænke, der peger mod Pentagon, repræsenterer et offer i Pentagon, mens bænke, der peger i den anden retning - mod himlen -, repræsenterer et offer fra flyet.

Herefter gik turen til et af de store shoppingcentre i Washington D.C, hvor vi havde rig mulighed for at bruge løs af dollarsedlerne. Jeg indskrænkede mig dog til et par shorts til Rasmus og et par crêmer til mig selv, som kostede det halve af, hvad de koster i Danmark.

Om aftenen var vi på fælles guidet tur til midtbyen.

Vietnam-monumentet, der består af polerede granitplader, hvori navnene på faldne og savnede soldater er indgraveret.



Capitol Hill, hvor kongressen og højesteret holder til.



Lincoln-monumentet.



Monumentet over koreakrigen.


Og selvfølgelig Det hvide Hus, hvor præsidenten var hjemme, men desværre ikke havde tid til at komme ud og hilse.


Onsdag stod den på tur til Washington Zoo. Annemette var ikke meget opsat på turen, da som hun sagde: "De har jo den samme slags dyr som i en dansk zoo". Det hjalp dog lidt, da vi fik at vide, at de havde kæmpepandaer. Det var dog så som så med oplevelsen, da den, vi så, blot lå og sov. Rasmus påstod endda, at den var død.



Torsdag stod den på tur til National Air and Space Museum. En spændende tur, der blev afsluttet med det obligatoriske besøg i verdens næststørste McDonald - den største ligger i Bejing. Om eftermiddagen tog Kim og jeg alene ind og så det nationale kunstmuseum.


Naturhistorisk museum kendt bl.a. fra filmen "Nat på Museet 2".


En skulptur i parken uden for naturhistorisk museum.


Aftenerne blev brugt på fælles hygge i hotelbaren. En aften henvendte en amerikaner sig til Annemette og spurgte, om vi kom fra Minnesota... Så lidt amerikanske er vi vel allerede blevet?

Fredag var hjemrejsedag. På vejen hjem kørte vi forbi det hvide hus, netop som præsidentens helikopter "Marine One" landede på plænen foran huset. Billedet er desværre ikke det bedste :-(

På vejen hjem var vi lige et smut forbi en anden afdeling af Air and Space Museum. En kæmpe hangar fuldt med fly og rumfartøjer.

Rumfærgen "Enterprise".

Lørdagen stod den på fælles picnic, hvor alle de internationale familier og deres sponsorer deltog, så søndagen måtte vi simpelthen bruge til at puste ud!