Hviledag

For første gang i over en uge står der ikke noget i kalenderen...

Søndag i sidste uge havde vi nordmændene på besøg. De har tre drenge på hhv. 5, 8 og 16. Det var rigtig hyggeligt at kunne sidde på terrassen i 28 graders varme, mens solen gik ned. Desuden var det rart for en gangs skyld at kunne slippe for at tale engelsk, da vi forstår hinanden, selvom det foregår på dansk og norsk.

Mandag var jeg til engelsktest for at få afgjort, hvilken klasse jeg skulle gå i den næste måneds tid - et 4 ugers intensivt engelskkursus, som vi internationale hustruer er blevet tilbudt. Beskeden var, at jeg ikke behøvede kurset, men jeg har dog valgt at deltage alligevel for at få lært flere af de andre hustruer at kende.

Mandag aften var vi til fødselsdagsfest hos den brasilianske pige Heleni, der blev 9 år. Festen blev afholdt på et lokalt aktivitetscenter, hvor børn og barnlige sjæle - specielt mændene over 40 - hyggede sig med gokart og laserpistoler, mens vi andre fik os en god snak. Det var første gang jeg for alvor fik snakket med de sydeuropæiske og sydamerikanske hustruer, da de naturligt holder sammen, da de alle taler spansk. Aftenen var rigtig hyggelig, og for første gang havde vi hustruer en god mulighed for at blive rystet lidt sammen.

Tirsdag var vi i High School for at få registreret Annemette. Vi har fået at vide, at Annemette og Rasmus skal fortsætte med det klassetrin, de er kommet til i Danmark, men da amerikanerne starter et år tidligere, og niveauet virker noget lavere end det danske, har vi valgt at tilmelde dem hhv. 10. og 8. klassetrin. Det er heldigvis lykkedes. Rasmus skal gerne have tysk i år, men amerikanerne starter ligesom i Danmark på tysk i 7. klasse, dog kun i et halvt år. Han har derfor undtagelsesvis fået lov til at tage tysk under forudsætning af, at vi underviser ham i de 150 sider, som de andre havde i 7. klasse, inden skolen starter i slutningen af august.

Om eftermiddagen var jeg til teselskab i den militære hustruklub. Her var der rig mulighed for at få brugt snakkegenet, og jeg fik blandt andet en god snak med den pakistanske hustru samt hilst på alle de andre hustruer - endnu engang rigtig hyggeligt.

Onsdag var det så min første skoledag. Jeg går på kursus med hustruerne fra Agentina, Chile, El Salvador, Colobia, Bangladesh, Sydkorea, Bulgarien, Norge og Tyskland. Om aftenen stod den på reception, hvor ambassadøren, der er tilknyttet U.S. Army War College, ønskede velkommen til alle de internationale deltagere. På invitationen stod der "Coat and tie", men hvad skal man så have på? Panikken bredte sig, så der var ikke andet for end at shoppe. I løbet af en halv time blev det til 3 kjoler og 2 jakker til 70$ (ca. 420 kr.) - BILLIGT. Men det hjalp ikke sønderligt på panikken for, hvad skal man så vælge at tage på?

Et godt råd: Tag ikke nye højhælede sko på til en to timers stående reception...

Tordag var Annemette til engelsktest for at afgøre, om hun skal have ekstraundervisning i engelsk, eller om hun kan klare sig i en almindelig amerikansk engelskklasse. Konklusionen er, at hendes engelskniveau er så godt, at hun ikke behøver den ekstra undervisning.

Fredag stod den igen på engelskundervisning for hustruerne, hvor vi fik en masse information om Washington D.C., som vi skal på tur til i næste uge.

Lørdag var der på fællestur til Hershey Park, som er en stor forlystelsespark med masser af vilde rutschebaner. Desværre var fornøjelsen noget begrænset, da temperaturen sneg sig op på 38 grader celcius, hvilket var for meget for os nordeuropæere. Så det var dejligt at komme hjem til et aircondition-afkølet hus. På billedet står vi og venter på at få udleveret billetterne til en varm dag.

I dag er kalenderen så tom - og hvad skal man så tage sig til? SHOPPE. Da Kim og Rasmus mangler fodboldudstyr, startede vi Hondaen op for at køre til det nærmeste outlet-center 45 minutters kørsel herfra. Her ligger butikkerne side om side i et lille område, der nærmest er udformet som en lille landsby. Nu mangler jeg blot at pakke, før vi i morgen drager 5 dage til Washington D.C. og får set en masse af magtens centrum.

Philitur

I weekenden var vi på en fællestur til Philadelphia og Lancaster County. I Philadelphia fik vi en 3 timers guidet rundtur i 35 graders varme. Bortset fra varmen var turen rigtig spændende.
Vi fik set den obligatoriske "Liberty Bell", og salen hvor uafhængighedserklæringen blev underskrevet i 1776, samt hørt en masse om Benjamin Franklins bedrifter som grundlægger af vagtværn og brandstationer m.m.

Aftenen var til eget brug, så vi tog sammen med den hollandske, norske, australske, canadiske familie samt franskmanden, newzealænderen og englænderen til Chinatown i Philadelphia for at få "rigtig" kinesisk mad.

I indgangen til restauranten var der en masse akvarier, hvor man kunne udpege, hvad der skulle på tallerkenen. Mulighederne var mange ....

Dagen efter gik turen til Lancaster County, som huser Amish-folket. En noget blandet oplevelse, da det hele efterhånden er blevet meget kommicialiseret. Her var turister overalt, og der var rig mulighed for at købe lokale (masse)producerede varer. Amishfolket benytter ikke el - dog med undtagelse til kasseapperaterne - og de må ikke eje biler - men gerne leje. Så de fleste kører rundt i hestevogne, og i stedet for el i husene benytter de gas og trykluft. Halvdelen af befolkningen lever af landbrug, og gårdene ligger tæt og er alle meget flotte og velholdte med store køkkenhaver, varieret dyrehold omgivet af majsmarker.

Første måned

Så har vi allerede tilbragt den første måned i staterne. Min intention var at skrive noget oftere, men tiden er fløjet af sted, selvom det ikke føles, som om der er sket det helt vilde. For mit vedkommende har den første måned været ren ferie.

Kim er kommet godt fra start på studiet, som ind til videre har været overkommelig med primært halv dages introduktion til kurset og den amerikanske kultur med videre.

Amerikanerne er et utroligt venligt og åbent folkefærd, så vi har allerede lært flere familier at kende. Således var vi i søndags til barbecue hos en familie, der bor et par gader herfra. Vi har lært familien at kende, da vi i sin tid forsøgte at leje deres hus. Amerikanerne er meget uformelle, så grillfesten foregik med stole og tæpper i haven, hvor alle naboerne kiggede forbi medbringende salat eller kage. Meget hyggeligt, især da amerikanerne snakker løs, og man derfor meget hurtigt får lært en masse om dem.

Vi har efterhånden fået turet en del rundt i Carlisle og er nærmest stedkendte. Specielt alle indkøbscentrene er blevet travet igennem, og her er ingen undskyldninger for ikke at nå at handle ind, da butikker som Bilka (GIANT) har åbent døgnet rundt alle ugens dage. Servicen er helt i top, da varerne bliver pakket i poser for en. Det mest underlige er dog, når de også bærer varerne ud i bilen og putter dem i bagagerummet - så står man der og ved ikke, hvad man skal gøre af sig selv.

Jeg har fået indrettet noget af kælderen til atelier. Jeg er ikke rigtigt kommet i gang endnu med at male, men mon ikke der bliver tid til det. Dog er programmet for resten af måneden ret stramt, da der i denne weekend er tur til Philadelphia, næste weekend står den på tur til Hershey forlystelsespark og hele ugen efter på tur til Washington D.C. Der i mellem starter så alverdens aktiviteter og engelskkurser op for os hustruer. Så hvis jeg ikke kan holde varmen, skal jeg blot tænke på alt det, der skal nås - ups, og der er registrering til skolen torsdag.

Det amerikanske skolesystem er noget anderledes end det danske, og Annemette og Rasmus skal formentligt et klassetrin højere op, end de skulle have været i Danmark. Derudover kommer de til at skulle vælge mellem en masse fag og sværhedsgrader. Skolen starter først til september, så der går nogen tid, før de for alvor får mulighed for at lære en masse på deres egen alder at kende. Det er desværre ikke rigtigt lykkedes os at finde nogle drenge på Rasmus' alder, så vi har lige tilmeldt ham til et intensivt fodboldkursus en uge i starten af august i håbet om, at han får muligheden dér. Annemette har derimod valgt at tage et babysitterkursus med førstehjælp m.v., så hun kan tjene penge på at passe børn i området.

Finale

Fodbold er en international sport, og her er beviset...

Den hollandske familie havde søndag inviteret alle de internationale familier til at overvære VM-finalen. Der var krav om, at man skulle bære et eller andet i den hollandske nationalfarve, så der sad repræsentanter fra mere end 20 nationer i stuen, stort set alle klædt i orange. Ikke noget man oplever hver dag.

Rundbold

I torsdags var alle de internationale familier inviteret til et kulturelt indslag - en gang amerikansk baseball.

Aftenen bød på en 3½ timers rundboldkamp med ca. 20 minutters aktiv spilletid kun afbrudt af reklamepauser hvert 10. minut og ved hver runde, skønt kampen ikke var tv-transmitteret. Det var ikke det mest ophidsende at kigge på, men det så ud til, at ungerne - undskyld - gutterne på banen hyggede sig!

Amerikanerne skal ligesom danskerne ikke bruge mange undskyldninger for at få mad og drikke indenbords og det gerne i forbindelse med en eller anden form for sportsligt indslag...

Hedebølge?

En underlig fisk

I går kørte vi en tur til staten Maryland, nærmere betegnet byen Baltimore, som ligger to timers kørsel herfra. Her besøgte vi et stort akvarium, der lå helt nede ved byens havn. Akvariet indeholdt et delfincenter, hvor vi overværede et delfinshow, en biograf med 4D-film, en miniudgave af Randers Regnskov og så selvfølgelig en masse store og små akvarier med fisk fra hele verdenen. Desuden havde de en meget flot udstilling med vandmænd...

En rigtig god éndagsudflugt, hvor vi også nåede at købe fire par sko til under 150,- kr. parret samt en bunke bøger, der samlet kostede det samme som én indbundet bog i Danmark.

4. juli

Den amerikanske uafhængighedsdag bliver fejret over flere dage med flest aktiviteter på selve dagen. Således kunne jeg fejre det skarpe hjørne med "Anything Floats" ("alt kan flyde") konkurrencen, hvor børn og barnlige sjæle kastede sig ud i de mest kunstfærdige flydende objekter for at konkurrere i kortbane dicipliner. Her var løb for to op til ti personer, så fartøjerne lå dybere og dybere i vandet, men desværre sank ingen af dem.

Annemette havde aftenen forinden hygget sig med en masse nye amerikanske veninder på café på en tur i byen, der sluttede af med festfyrværkeri, som lokale sponsorer havde doneret penge til. Så hun er ved at få sig et godt grundlag for en god venindekreds - dejligt.

Om aftenen var vi inviteret til spisning hos vores værtsfamilie med efterfølgende koncert på plænen foran det lokale college, hvor Harrisburg Symphony Orchestra spillede. Ganske hyggeligt da det meste af byen var dukket op. Rasmus fandt et par drenge på sin egen alder, så han fik en tiltrængt pause fra musikken med en gang "frisbeebold".

Koncerten sluttede af ved på traditionel vis at hylde alle tidligere og nuværende ansatte inden for det amerikanske forsvar med dertil hørende klapsalver fra publikum - noget uvant for os danskere.

40, fed og færdig

Tiden står jo ikke stille... og det er jo ikke til at løbe fra det...

Her lidt billeder fra morgenens begivenhed.

Gaveregnen indholdt blandt andet et meget flot ur lavet af en lokal kunstner, et flot skærebræt og fire pakker rugbrød.